At være på sin Rette Vej

Når du tør stole på din intuition, så meget at du følger dens anvisning,

bliver din hverdag mere sjov og meningsfuld.
Det er din sjæl, som gerne vil lede dig ind på din rette vej. 
Der hvor du finder glæde og mening

I min bog Mindful Maling - få mod til at følge din indre stemme får du inspiration til at stole på din intuition!

 Einstein siger:
`Vores intuition er en uvurderlig gave, og vores rationelle sind er en trofast tjener.
  Samfundet hylder tjeneren og har glemt gaven
´ 

Din intuition vil dig det godt! Og den bruger mange måder i forsøg på at overtale dig.

Det vil jeg illustrere gennem et eksempel fra mit eget liv:

I 2006 var jeg på rejse i Argentina og sad ved sydspidsen omgivet af is og kælvende bræer. Her fik jeg denne stærke besked fra min intuition:
Når du kommer hjem, skal du sælge dit hus i Svendborg og flytte til København, fordi dine børnebørn vil få brug for dig.

Jeg brød mig bestemt ikke om beskeden. Jeg var blevet skilt og flyttet i eget hus, som jeg havde indrettet fint til galleri.
Mange lokale virksomheder købte mine malerier og jeg havde mange gode venner.

Da jeg kom hjem til Svendborg, blev beskeden ved med at poppe op.
Men jeg kunne ikke overgive mig. Tænkte og tænkte - for og imod.

Så greb jeg et stort maleri, Bjergstien, som jeg godt ville male over. Her fremkom dette billede.

   
  Bjergstien                                                                          Spring i det ukendte

Jeg så det som en stor fugl, der står tøvende på en kant næsten klar til at springe ud, men angst, selvom himlen var indbydende lyseblå.
Det spejlede helt min situation, og jeg kaldte straks billedet  Spring i det ukendte.

Jeg gik op og ned ad gulvet. Mine skridt blev mere og mere faste og målrettede. Så sagde jeg ud i luftet: Hvad skal jeg dog gøre? Da greb jeg et mindre maleri, og malede det over. Her fremkom dette billede:

 

Jeg så en lille mand gå målrettet fremad i pasgang. Fra det gamle billede, var der i toppen bevaret et gult felt,
som jeg så som øjne, der kigger tilbage på alt det, som jeg måtte forlade ved at flytte. Det viste mig, at jeg ville flytte 
velvidende alt det, jeg måtte lægge bag mig.

Da jeg så billedet, havde jeg ikke længere behov for at overveje for og imod. 

Nu var jeg klar til at flytte og kaldte billedet På rette vej.

5 måneder senere havde jeg købt mit hus i Lyngby, solgt huset i Svendborg og var flyttet ind i Lyngby, hvor jeg straks indrettede galleri.

12 mdr efter holdt jeg min 1. fernisering i huset. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg flyttede.

Beslutningen viste sig at være endnu vigtigere end jeg kunne forudse: Begge sønner er siden blevet skilt, 
og som farmor ville jeg nok ikke have fået mange besøg i Svendborg af mine børnebørn.
Nu derimod - kan jeg se tilbage på mange år, hvor jeg har haft børnebørnene tæt på mig og de har malet hos mig fra de fra små.

Ja, vores intuition vil os det godt. 

Læs mere om bogen her

 
Bestil den trykte bog `Mindful Maling´

Bogen kan købes i boghandlen og i Galleri Pind, Tjørnevej 6, 2800 Kgs. Lyngby 
send din bestilling til  grethe@galleripind.dk

E-bogen

E bogen kan ligeledes købes i boghandlen og tillige her https://www.galleripind.dk/bogen-mindful-maling

Du kan betale med mobilepay og derpå downloade bogen til din pc, mac, ipad etc.

 Kærlig hilsen
Anne Grethe

www.galleripind.dk

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!